Den 8 november 2023 skrev hun glad til mig at hun havde fundet en anden 💔
Det var sværere end selve bruddet og sendte mig ud i en endnu større krise end sorgen over min kones død. Og jeg følte mig afvist som menneske, da hun kort efter valgte at ghoste mig. Det var det værste og krævede både terapi, selvransagelse og kærlig hjælp fra andre at komme mig og lære at holde af mig selv igen. Og forsvinde helt vil det aldrig.
Her et digt med de tanker og følelser det affødte (som jeg i sagens natur aldrig sendte)
Med "Elsker dig ikke" jeg trak mig så "flot"
det var ondt og løgn og det vidste du godt
Du ville ej mer og forstod ej min kvide
jeg ku ej forklare det jeg ej ku vide
Jeg ville ej slippe, men kunne kun selv
gå ned i det mørke, der fyldte min sjæl
min kærlighed til dig, den sku' være ren
og ikke besmittes af fortidens dræn
Men der havde jeg allermest brug for dig
blot du havde turdet gå ned ad den vej
For ondt sku det gøre for atter at hele
og jeg havde brug for det med dig at dele
Det var aldrig dig, der sku gøre mig hel
blot være hos mig, mens jeg ordned den del
Mit hjerte at hele, mit ansvar og ej
en opgave der kunne gives til dig
Da du lukked døren så tog du mit livsmod
afvist, bortkastet, værdiløs og ugod
Så skrev du et sidste brev dybt fra dit hjerte
du "aldrig sagde aldrig", det letted min smerte
Derfra blev du mit mål og motivation
bekæmped dæmoner og genskabte troen
Min sorg blev placeret og er ej en hindring
og jeg tog et skridt imod videre lindring
De mønstre, der gjorde at jeg ej ku knytte
mig helt til dig fik navn et kæmpe udbytte
For nu var jeg tæt på at være mig selv
og værdig at møde dig, troede på held
Glad skrev du at du havde fundet en ny
det fjerned mit formål og livsmod på ny
Jeg troede ej mer jeg ku rejse mig op
for mig var det ondskab mit hjerte sagde stop
Var alt det du skrev blot en godhjertet løgn
I mit liv var dette mit sværeste døgn
Jeg havde ej lyst til at leve når jeg
ej kunne formå at vær' sammen med dig
Jeg kasted mig ud iblandt kvinder på stribe
var ligeglad med hvem jeg bragte i knibe
Jeg troede at jeg kunne knalde dig væk
frugtesløs dåd, hjertet havde et knæk
Jeg var kold og kynisk mod dem jeg lod fare
for de betød ingenting var blot en vare
Da jeg vågnede op ku' jeg mig ikke kende
"jeg må rydde op, denne udvikling vende"
Så jeg tog kontakt til dem jeg havde såred
og fik mig en indsigt jeg siden har båret
En del af mig skulle dø før jeg ku' leve
det liv som jeg ønsker og gerne vil dele
Den vej, som er min, du nok ikke forstår
men du er jo grunden til jeg den vej går
et forhold med ejerskab var kun med dig
jeg lever nu frit og vil ej binde mig
Jeg har nu erstattet min tvivl og min frygt
det gjorde mig lille, det var ikke kløgt
I tillid og kærlighed træffer jeg valg
og stemmen i sjælen er ikke til salg
Jeg er nu et menneske, der er på vej
erkender de fejl, som der også er mig
Jeg står ved mig selv, for jeg ejer min lykke
og fortsætter rejsen helt ud af din skygge
Jeg er atter fri til at kæmpe for livet
og aldrig jeg vil kærlighed ta' for givet
Jeg vil ej ha forhold, der lader mig nøje
når skyggen af dig er for svær at fordøje
Først nu er jeg klar over hvad jeg smed væk
en tryghed, en drøm, der nu langsomt sprang læk
i den drøm, der var ikke andre end dig
og den drøm bor nu kun dybt inde i mig
Min tvivl er, ku' venskab fungere for os
mon længslen om mere vil byde den trods
er alt eller intet kun det som du ser
hvis ja, da kun drømmen består som den er
Jeg ønsker dig alt hvad dit hjerte kaperer
så åbn din sjæl og flyv frit, du er mere
Jeg håber du tør se hvad du har låst inde
jeg under dig virkelig den lykke at finde
Dit stædige asen så prøv at forstå
at livet er stort når vi ej gør os små
For tryghed begrænser når kun det vi søger
og livet skal leves, ej læses i bøger
Lov mig du aldrig dit ansvar forærer
og tror at en anden er det som dig bærer
Dit lys er dit eget, så lad det nu skinne
så alle kan se hvem du er, skønne kvinde
Ja du var min drøm, den vil jeg altid bære
tak for det år jeg med dig måtte være
Jeg har aldrig følt mig så meget som mand
du var altid nok, forstå dét hvis du kan
Jeg har tryghed i blot at vide du findes
og kun i den sarteste drøm kan du vindes
Nu her, er du i mit liv ej mere center
men dukker du op, åbne arme dig venter
Hvad andre må mene, det er deres sag
og sandheden den kommer nok for en dag
Mit ansvar jeg tog for det, jeg gjorde galt
din side af sagen forbli'r ufortalt
Men fortid er tilgivet og er sat fri
Jeg håber du lever det liv du kan li
din kærlighed ved jeg kun ejes af dig
men håber et strejf af den når hen til mig
Mit ønske? At vise den plads du har her
selv om vi i livet ej følges - du er
den jeg stadig ønsker skal holde i hånden
når mit liv er slut og jeg opgiver ånden
