Kram

Jeg sidder og drømmer og tænker tilbage

mens solen sig sænker bag naboens tage

på alt der er hændt i de sidste par år

de skub som jeg fik og hvorhen livet går

At lære at miste til døden var tungt

der stod jeg, fortabt og mit sind meget ungt

men rejste mig gjorde jeg, men vidste ej

hvorhen jeg nu skulle, hvad er nu min vej

Jeg anede ikke hvordan man er ene

og viste ej hvad jeg om forhold sku' mene

om jeg ville være i tosomheds ramme

men åh hvor jeg savnede en jeg ku' kramme

.....fortsættes måske engang....