Mosaik

Tak til min fortid og tak til min smerte

Jeg takker for alt som de begge mig lærte

Det som føltes tungest og sværest at bære

det indeholdt også den vigtigste lære

Og den kan jeg bruge, der hvor jeg nu står

Lige her, i det 'nu', jeg mig begår

-------------------------------

Lad dig gå i stykker, der er ikke farligt

for når du det gør, ja så vises det snarligt

At stumperne af dig, de er ej forsvundet

og ser du dem fordomsfrit, er du ej bundet

Så kig nu med omhu, vær nysgerrigt åben

se ærligt hvad er og læg ned dine våben

Herfra skal du eje alt det du besidder

ja både de lyse og de mørke sider

Når grundigt du kigger, du opdage vil

en ny mosaik kan det godt blive til

Så byg op igen, et nyt dig, sig vil vise

giv plads til din frihed og giv dig selv lise

Det er dig, og kun dig, der kan vælge rammen

Det er dig og kun dig, der sætter den sammen

Så byg mosaikken af de nye dele

så du atter kan føle dig som et hele

Og lyt så, for vejledning bor i dit indre

få din mosaik til at lyse og tindre

Når du lytter efter, skal du også høre

lad ikke en kendt gammel vej dig forføre

For de gamle mønstre vil atter sig melde

men ser du dem klart, kan  du undgå den fælde

Hvis du er helt ærlig og deri tør bygge

så åbner sig verdner, der er uden skygge

Så vær da i livet, præcis som det er

Og mærk så og tro på du er rejsen værd

Sig tak for hvor langt du kan se du er nået

for alt du har lært og alt det du har fået

Glæd dig til det som i fremtid vil komme

Og vid blot at rejsen den aldrig er omme

------------------------------

Tro ikke du skal vide hvorhen du når

lad vejen selv åbne mens du ad den går

sæt ikke forventninger forrest på turen

for så vil du helt sikkert gå ind i muren

hav tillid til at du nok skal nå derhen

hvor det du skal lære, det venter, min ven