Når man lige begejstres af en solnedgang.....
Solens kraft
Jeg standser og sanser, fornemmer en enhed
når solen går ned og jeg blændes af skønhed
det fylder mit hjerte og smelter al is
og der lukkes op for et øjebliks 'bliss'
Jeg giver mig hen og frem svulmer en hede
med alle de følelser jeg har holdt nede
af smerte og glæde der blandes til ét
og alt kroppen husker det mærker jeg let
Dér føles jeg hel, både sårbar og stærk
med alt hvad jeg er over for dette 'værk'
der er ingen dom, jeg står bare og er
og livet er skønt nu, præcis som det er
Jeg er del af verden, den er del af mig
og hvor jeg dog gerne vil dele den leg
med dig hvis du vil og jeg indbyder dig
til at være med og forelskes som jeg
I livet og være med det, som der er
og drømme og elske det hele, nu, her
tør spørge og undres og opleve det
som et åbent hjerte det gi'r adgang til
Det er ej kun tosomhed jeg taler om
men frihed i at være til, uden dom
hvor kærlighed ej er begær om at eje
men gå på opdagelse ad ukendte veje
Hvor sjæle kan mødes og kan smelte sammen
og samskabe det, som der vil sprænge rammen
for alt det der afgrænser os fra hinanden
hvor vi møder hjertet og ej blot forstanden
Det er hvad jeg mærker når solen går ned
og fra hjertets dyb ord de løber afsted
hvis du ser en skønhed i rejsen som jeg
så giv dig til kende, og send mig et "hej"
Tilføj kommentar
Kommentarer